1. Studieopgave

Inspiration – studieturen til kbh

Inden vi fik stillet den præcise studieopgave, skulle vi på studietur i København, hvor vi besøgte Designmusseum Danmark og Dansk Design Center.  På Designmusseum Danmark så vi udstillingen Rokoko-mania, som er en udstilling af tøj og genstande fra rokokotiden, med input fra nutidens designere, som er inspireret af rokokoperioden. Vi kom også hurtigt igennem smykkeudstillingen Skt. Loye.  På Dansk Design Center var der fokus på bæredygtighed.

Jeg har samlet et lille udvalg af inspiration fra studieturen

Intro – hvad er et smykke?

Som optakt til denne studieopgave lavede vi i grupper en brainstorm over, hvordan vi synes, definitionen på et smykke skal lyde. I min gruppe kom vi frem til, at et smykke er pynt, som kun er båret for syns skyld, det er en genstand, som sidder på eller i individets krop og tøj og den kan tages af og på. Vi var også alle enige om, at et smykke er med til at vise ens personlighed ud ad til.

Vi kom ind i en diskussion omkring hårpynt, og hvorledes det var et smykke eller ”blot” en accessory. Vi bevægede os hen mod den definition, at det var mængden af similisten, perler og andet *bling bling*, der afgjorde, om det var et smykke. Men vi nåede ikke helt til enighed i denne diskussion.

Fremstillingsprocessen

Da vi fik at vide, at vores 1. studieopgave skulle være et smykke begyndte tankemylderet at komme væltende. Det skulle være et unikt smykke og det skulle være den håndværksmæssige forarbejdning som giver smykket værdi.

Vi er blevet præsenteret for nogle forskellige teknikker i forbindelse med fremstillingen af vores smykke bl.a. maskinbroderi, knytning, savning i akrylplade eller træ, forskellige sno og flette teknikker med metaltråd. Jeg kom hurtigt i gang med at flette og sno en masse snore uden rigtig at vide, hvad de skulle blive til. Det som fangede mig var, at man ved brug af et håndsving kan lave perfekte snoninger af metaltråd, man kan selv bestemme, hvor tætte de skal være, og de går ikke op, når de først er blevet snoet. Jeg eksperimenterede og lavede snoninger med samme tråd og med to forskellige tråde, for at få noget farvespil i snoningen. Jeg lavede en snor af piskeflet (som Kurt havde vist os), og jeg prøve at flette med fire som jeg havde gjort da vi knyttede nøgleringe(det er dog væsentlig nemmere at knytte med bomuldssnor end med metaltråd).

Og så kan fysik/kemilæreren ikke lade være med lige at titte frem. Metal er opbygget af en masse metalatomer, som sidder i et helt særligt gitter. Så når vi bøjer fx kobbertråden, ødelægger vi det gitter atomerne sidder i, så vi danner zigzag-linjer(linje-defekter). Hvor atomerne før lå lige ovenpå hinanden, er de nu gledet ned mellem hinanden. Det kalder vi at deformationshærde vores kobbertråd. Atomerne sidder tættere, og kræfterne er stærkere i bukket, og vi kan derfor ikke rette tråden ud til den oprindelige gitterstruktur. Hvis vi prøver at rette tråden ud, får vi blot lavet endnu en linje-defekt ved siden af den første, vi lavede. Man kan også deformationshærde metal ved at banke på det. Denne deformationshærdning er årsagen til, at en snoning ikke snor sig op, når man slipper den.



 

 

Starten til piskeflet

Næsten færdig piskeflet

Så stod jeg der med alle mine snoninger og fletninger og tænkte; hvad nu? Jeg ville gerne lave et smykke, hvor jeg kunne bruge de forskellige snoninger og fletninger og sætte dem sammen og skabe en helhed. Jeg fik ideen at lave en blomst, hvor hver snoning/fletning kunne udgøre et kronblad. I udstillingen Rokoko-mania var der mange genstande med blomster, bl.a. et spejl, et bord, vifter, smykkeskrin, diverse kjoler, veste og stoffer. Jeg synes dog, at der var lidt for stor forskel på, hvor meget en af snoningerne fyldte i forhold til piskefletningen, derfor fik jeg den ide, at kronbladene skulle være dobbelte, der hvor snoningerne skulle være.

Skitse til blomst

Skitse med alle delene på

Derefter gik jeg i gang med at tilpasse mine snoninger til formen på min blomst. Min skitse var lige lille nok, så blomstens blade blev en smule større, end de var på skitsen. Så stod jeg der med alle mine enkelte blade og spekulerede på, hvordan jeg kunne få dem sat sammen. De løsningsforslag jeg kom på, var at lime dem på en metalplade et efter et, binde alle bladene sammen med metaltråd eller sy bladene sammen med sytråd. Ideen med metaltråd blev hurtigt smidt væk, da blomsten ville blive meget tyk på midten. Jeg valgte, at sy alle bladene sammen med sytråd, da jeg troede, det ville være nemmest at lime midten af blomsten på bagefter. Midten af blomsten klippede jeg med en metalsaks og sleb den med sandpapir, for at få et mere rustikt look og for at fjerne nogle små pletter, som var på kobberpladen

Kronbladene satsammen med sytråd

Midten af blomsten blev limet på med tokomponentlim, ikke uden problemer. Jeg kunne ikke nøjes med et meget tyndt lag lim, da min overflade på kronbladene var en smule ujævn, og samtidig skulle jeg have meget vægt oven på mit smykke, mens det limede. Jeg kom derfor frem til at det var nemmest at lægge mit smykke under en huggeblok.

Mit smykke under huggeblok

Så langt så godt, jeg har fået lavet min blomst, spørgsmålet var bare, hvilket slags smykke den skulle være. Jeg vaklede lidt mellem om blomsten skulle sættes på en hårbøjle eller en brochenål. Jeg valgte brochenålen, da vi under vores gruppearbejde – hvad er et smykke? – havde diskussionen om hårpynt var et smykke, og det mente jeg ikke rigtig, at det var. Så derfor ville det være meget modstridende, at jeg lavede et smykke, som jeg egentlig ikke selv mente, var et smykke!

Brochenålen blev limet på med det dobbeltklæbende tape, som sidder på nålen allerede. Og den er nu klar til brug, enten som pynt på et halstørklæde eller sjal, eller som lukkemekanisme til fx en bolero.  

 

Undervisningsforløb med smykker

Jeg synes, ideen med en tidsalder er spændende at arbejde med, når man skal arbejde med smykker i undervisningen. Jeg ville nok vælge at lave et tværfagligt forløb med historie omkring emnet vikingetidens smykker. Jeg forestiller mig, at eleverne i historietimerne bliver præsenteret for historier og billeder af smykker og symboler og lærer om, hvordan folk levede i vikingetiden, hvilke store begivenheder der var i vikingetiden osv. I materieldesign skal de have billederne med fra historieundervisningen, så de får knyttet de to fag sammen. Derudover bliver de præsenteret for materialer, som blev brugt den gang; lædersnor, metaltråd, perler, træstykker, og de skal præsenteres for forskellige teknikker, fletning, støbning osv. Eleverne skal lave moderne smykker, som er inspireret af vikingetidens teknikker, materialer og/eller symboler.

Eleverne skal først lave skitser af de eller de smykker, de kunne tænke sig at lave (og derefter vælge det endelige). Eleverne skal lave skitser, fordi de skal kunne vise og beskrive de tanker og ideer, de har. Inden de laver deres smykke, skal de have et billede/skitse af, hvad de arbejder hen i mod. Der er mulighed for at arbejde med detaljer og udtryksformen, når smykket stadig er på tegnebrættet. Den øvelse vi lavede, hvor vi valgte et smykke og skulle forstørre en detalje, var god da man får øje på noget, som måske ikke var i fokus på det valgte smykke. Jeg vil dog bruge billederne fra historieundervisningen som inspiration, i stedet for elevernes egne smykker.

Der skal være nogle faste rammer i forhold til hvilke materialer, eleverne kan vælge at arbejde med. Det vælger jeg, fordi materialerne skal passe til temaet om vikingetiden, og fordi det er nemmere for læreren at have fokus på bestemte materialer til bestemte projekter. Eleverne skal dog selv kunne vælge, om de vil lave armbånd, halskæde, broche osv. Ud fra de erfaringer jeg selv har fået fra dette forløb med smykker, mener jeg, at det vil være meget overvældende for eleverne at få frit spil med hensyn til materialer og teknikker i et forløb om smykker.

Dette forløb om vikingetidssmykker kunne sluttes af med en lille fernisering for forældre, hvor de kommer ud på skolen og ser elevernes smykker og evt. nogle produkter fra historieundervisningen.  Jeg synes, det er en god måde at få inddraget forældrene i eleverne arbejde i materieldesign/håndværk og design/ håndarbejde og sløjd. Og så elsker eleverne at vise deres kreationer frem!