Når vi ser os om i dagens Danmark er stort set alt designet;
lamper, borde, stole, briller, tøjet vi har på, flaskerne vi drikker af, bilerne
vi kører i – ja, sågar den lyd der kommer, når vi smækker bildøren, er designet.
Udvider vi begrebet design til ikke kun at omfatte materielle
ting, findes der mennesker og dyr, som er designet, ved enten at have fået
tilført eller fjernet bestemte egenskaber eller ved at være en nøjagtig kopi af
et foregående individ.
I denne sammenhæng vil jeg dog se på design af materielle
ting.
Jeg ser design som et produkt der er tænkt over, altså at nogen har haft nogle tanker og ideer som grundlag for udviklingen af et bestemt produkt eller en bestemt ting.
Et godt design for mig er et design som lever op til dets
funktion. Æstetikken er en smule underordnet efter min mening. Selvfølgelig
hvis designets funktion er at stå i en stue og se kønt ud er æstetikken en
forudsætning for funktionen. Men hvis designets funktion er at det skal bruges
et kort øjeblik og derefter gemmes af vejen, er dets æstetiske udtryk mindre
vigtigt.
Hjemmedesignet og hjemmeproduceret filtebord |
For eksempel denne kreation, som er et filtebord. Dets
funktion er at holde vandet inde, så det ikke løber ned på gulvtæppet, når jeg
vådfilter (der er en tilhørende voksdug). På mit skrivebord har jeg skuet to lister fast, som passer med
benene på filtebordet, så det ikke glider ned, når det er i brug. Dette er
funktionelt og bestemt ikke et særlig æstetisk design – Men det virker!
Kigger vi udover det menneskeskabte design, se vi naturen,
som er skabt ved tilfældige designprocesser gennem milliarder og atter
milliarder af år. Dog ser vi mønstre,
placeringer og antal i naturen som følger helt bestemte mønstre, systemer og
talrækker. Som eksempel på en talrække kan nævnes den italienske matematiker Fibonaccis
talrække. Denne talrække begynder med tallene: 1,2,3,5,8,13,21… talrækken
dannes ved at lægge de to sidste tal sammen. Hvis dette tegnes danner der et
spiralmønster.
http://www.vestrehus.dk/svampeplantesider/fyr.htm |
Ser vi på en almindelig grankogle ses det, at der fra bunden
dannes spiraler, som går både den ene og den anden vej, og antallet af spiraler
vil altid være et tal fra Fibonaccis talrække. På dette billede er der 13 streger i den røde spiral og 8 streger i den grønne spiral.
Det samme gælder for, for eksempel solsikkens frø.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet