2. Studieopgave


Vi(Anna, Dilek, Sofie og jeg) har som 2. studieopgave skullet udarbejde en undervisningsplan til et forløb om symaskinekørekort i folkeskolen. Derudover skulle vi forberede et lilleforløb for de andre studerende på holdet. Vi valgte at vise vores film og lave fire workshops, som de studerende skulle igennem.
 

2. Studieopgave

 
Vi har valgt at lave en mere moderne og sjovere idé til, hvordan man kan undervise om symaskinen i folkeskolen. Vi har f.eks. lavet en enkelt film omkring symaskinen.

 
(Lavet af Dilek og Sofie)

Denne film har vi tænkt kunne fremme lærerens mulighed for at fremvise symaskinen på en enklere måde.

Som man kan se på billedet, har vi valgt at lave en slange, som skal være et slags "kørekort" til symaskinen(vi har hver i sær lavet en slange). Dette mener vi, gør det sjovere end den "sædvanlige" metode med at sy i papir og få et kørekort udleveret:

Vi har valgt at lave slangen, for at eleverne har et produkt, hvor de selv har indflydelse nogle af de valg, som skal træffes (designproces), men samtidig får kendskab og færdigheder indenfor de vigtigste processer en symaskine kan - lige ud sting, zigzag, applikation. Eleverne får dermed en succes oplevelse og egerfornemmelse for deres produkt. Det er en bamse, som de stolt kan tage med hjem og vise forældrene, samt have liggende fremme f.eks. i deres seng, modsat et kort som bliver lagt væk og succesen bliver hurtigt glemt.

Vi har yderligere valgt, at eleverne skal lave en krammebamse. Vi har hver i sær lavet en krammepude - jeg har lavet uglen.
 

Dette er for at fuldende deres brug af symaskine, samt at de får en større designproces præsenteret. Både slangen og krammebamsen har en vejledning. Vi mener, at dette er en nødvendighed, da det er i starten af faget håndarbejde, så eleverne skal først lærer at sætte sig ind i processerne, eleverne får dog deres eget præg i form af udtryk og stofvalg. Alt dette kommer vi nærmere ind på i vores undervisningsplan nedenfor.
(Indledning skrevet af Sofie)

Undervisningsplan - Symaskinekørekort

Dette er en undervisningsplan for et af de første forløb i håndarbejde. Forløbet handler om symaskinekørekort og kendskab til symaskinen. I den forbindelse arbejdes der også med applikation.


Herunder ses de fagdidaktiske overvejelser, vi har gjort i forbindelse med planlægningen af dette undervisningsforløb.
Undervisningsplanen og de fagdidaktiske overvejelser er sammenskrevet af mig - inspireret af alle.

Undervisningsplan (Skrevet af Clara)
Vejledning til krammepude (Skrevet af Clara)
 

Fælles mål

Design og produkt

- fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer

- formgive med personligt præg

- eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

Håndværksmæssige arbejdsområder

- formgive og fremstille tekstile produkter



Progression

Eleverne starter med at arbejde med fremstillingen af deres slange, hvor de lærer at sy lige-ud og zig-zag. De lærer derudover at sy efter en streg. De bliver bekendte med applikation og lærer at sy flere stykker stof sammen og skabe noget rummeligt.

Når de skal arbejde med krammepuden, skal de udbygge applikations-færdigheden og arbejde med at sy flere rummelige dele sammen. Der vil i denne del også være fokus på designprocessen.

Krammepuden skal ikke nødvendigvis laves i forlængelse af slangen. Den kan sagtens gemmes til senere, hvor man kan tage symaskinen og applikationen op igen og genopfriske elevernes viden og udbygge den.


Ejerskab

I arbejdet med slangen og krammepuden har eleverne ejerskab for processen. Godt nok følger alle elever den samme vejledning og får skabt et produkt som formmæssigt er tilnærmelsesvis ens. Farve sammensætningen, stofvalget og applikationsmønstrene er derimod op til den enkelte elev at bestemme (dog ud fra de materialer, som er til rådighed på skolen). Derved får alle elever skabt forskellige produkter. Ejerskab i en læringssituation er med til at motivere eleverne til at arbejde med opgaven. Eleverne kan arbejde med det udtryk, de farver og mønstre de kan lide.



Designproces

I arbejdet med slangen vil der primært være fokus på, at eleverne skal lære at bruge en symaskine og lære teknikken applikation. Når eleverne skal producere deres krammepude, vil der være fokus på, at de hver især tegner en skitse af deres ønskede pude. Eleverne skal arbejde ud fra deres eget design (som skal tegnes 1:1, da det ellers bliver for stor en mundfuld for nogle elever). Forløbet med krammepuden giver mulighed for at eleverne ser hinandens design og kommer med forslag til forbedringer, men det er i sidste ende op til den enkelte elev at designe sin egen krammepude. Dette giver eleverne ejerskab for processen.



IT i undervisningen

Eleverne bliver præsenteret for en video om, hvordan man tråder over- og undertråd, og hvordan man spoler undertråd. Denne film kan de vende tilbage til og se igen og igen, hvis de har behov for det.
Det er en kæmpe hjælp for læreren, at hun ikke skal gå rundt til alle elever og vise, hvordan man tråder en maskine. Det er dog en god idé, at læreren viser eleverne, hvordan det skal gøres, så de kan stille spørgsmål, hvis de har nogle. Det er vigtigt at en film er enkel og forklarende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar