3. Studieopgave

3. studieopgave havde fokus på fuglehuse opgaven består af:

• En bunden opgave i form af et klassisk fuglehus (redekasse)
• En friere fortolkning og gennemførelse af et nyt fuglehus
• Procesbeskrivelse af det individuelle produkt (det nye fuglehus)
• Begrundelse for valg i et bæredydtigt perspektiv

Klassisk fuglehus

 

Som led i vores 3. studieopgave skulle vi bygge et klassisk fuglehus ud fra en udleveret arbejdsbeskrivelse. Vi kunne vælge forskellige fugle vi ville bygge redekasse til, det vigtige var at målene i kassen passede til den fugl vi valgte. Min arbejdsproces med det klassiske fuglehus kan ses HER

  

 

Nyt fuglehus - Procesbeskrivelse

Idé-fase
Jeg var i processen med det klassiskefuglehus kommet til at filte en (lidt for stor) blåmejse, så da jeg skulle finde på et design til mit nye fuglehus, synes jeg det ville være sjovt at bygge et fugle-dukkehus. Jeg gik i gang med mine tanker om, hvordan det skulle inddeles med vægge, rum osv. Det var svært at dele det ordentligt op, da jeg havde en idé om, at jeg gerne ville bevare fuglehus-formen i nogle af rummene. Jeg var vild med ideen om at bugge et fugle-dukkehus, men nogle tanker meldte sig; hvem skal bruge det efterfølgende? Er det en smule spild af skov (jeg havde planer om at bygge det af krydsfinér)? Har jeg tid til så stort et projekt?
En af grundende til at jeg gerne ville bygge et fugle-dukkehus var, så jeg kunne få arbejdet med rundsav og vinkler, da jeg gerne ville blive bedre til det.

Jeg droppede ideen med fugle-dukkehuset og tænkte NØGLESKAB!

Den idé virkede mere overskuelig i størrelse og jeg kunne stadig arbejde med rundsav og vinkler.

Skitsefasen
Jeg ville stadig beholde det udtryk et fuglehus har, det skulle bare være mindre i dybden, da det jo skulle være til nøgler. Jeg prøvede derfor at finde nogle mål, som jeg synes passede til et nøgleskab, det måtte ikke være for stort, men skulle stadig minde om det klassiske fuglehus.

Jeg kom frem til dette (ca h:40cm inkl gavl, b:20cm, d:7-8cm)



Første skitse - helt simpelt nøgleskab

Jeg synes målene passede og arbejde videre på skitseplan med, hvordan nøgleskabet kunne gøre lidt mere spændende at se på,  jeg kom frem til at, der kunne laves nogle udskæringer på taget, som ville give det lidt kuk-urs stil.

Så kom jeg på ideen med at lave et kuk-ur som et nøgleskab med kuk-fugl og det hele. Jeg arbejdede derfor lidt med det, og synes at jeg ville give mig selv en større udfordring med at lave vinkler, som ikke er 90°



Senere skitse
Øverst: ideer til udskærringer på taget
Nederst: andre vinkler på nøgleskabet 

Da jeg ændrede vinklerne på nøgleskabet, gik jeg tilbage til at have et helt simpelt tag uden udskærringer, da jeg ville have fokus på de anderledes vinkler.
Jeg ville gerne have kuk-fugl-funktionen med i mit nøgleskab, dog som stillestående fugl uden kuk. Derfor har jeg, som min tegning indikerer valgt at dele forsiden af skabet, så den nederste del kan åbnes, og den øverste del er sømmet fast.

Jeg synes det er en sjov ide at nøgleskabet kan fungere som ur, jeg tænker derfor at man kan sætte nogle udvisere på lågen.
Lågen vil jeg sætte på med et par hængsler og en magnetlukker i den anden side.

I mine overvejelser omkring hvordan man åbner lågen, er jeg kommet frem til, at det kunne være sjovt hvis man brugte det hul, som fugle flyver ind af i en "normal" redekasse, til at hive i. Men det skal jeg lige have fundet ud af, det skal lige kunne passe med om der skal ur på eller ej.

Skitse i målestoksforhold 1:1
(de inderste streger er de rigtige)

Modelfasen
Så skulle der bygges model af nøgleskabet, jeg var derfor på rov i kantines papkontainer og fandt nogle papkasser, jeg kunne bruge.



















Først klippede jeg min papirskitse ud, tegnede den over på pappet og gik i gang med hobbykniven.
Jeg ville gerne bygge en model for at komme uforudsete udfordringer i forkøbet. Og ganske rigtigt jeg havde ikke lige taget højde for at taget skulle være så bredt som siddernes bredde plus for- og bagsides tykkelse.

  Sådan kom min papmodel til at se ud

Jeg synes, det var rigtig godt at lave en papmodel, den giver et godt billede af, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud i formen. 

Byggefasen 1. del
Nu hvor jeg havde min model færdig, kunne jeg gå i gang med at bygge mit nøgleskab i træ. Jeg fandt to stykker krydsfinér i restekassen i sjøldlokalet. Jeg savede nogle baner på rundsaven som passede i bredden til siderne og bunden af mit nøgleskab. Det gjorde jeg for at sidderne fik samme bredde hele vejen rundt.

Så skulle jeg til at udregne hvor mange grader rundsaven skulle indstilles på, for at jeg kunne få lavet min hjørner, som jeg ville have dem, og så de passede til min model.



Lidt rodet tegning, men ikke desto
mindrefik jeg regnet mig frem
til nogle vinkler

Rundsaven indstilles til at save med en 42° vinkel.

Jeg får savet bunden og de to sider.

Det er en smule svært at få siderne og bunden limet og sømmet sammen uden at det skrider. Men hvis man først hamrer sømmet lidt igennem i siden og derefter laver et hul i bunden med en syl, bliver det hele meget nemmere. 

Og så kommer det hele til at passe til sidst.


Sådan ser siderne og brunden ud inden forside og bagside kommer på. Jeg lavede "rammen" først da det er nemmere at ændre lidt på vinklerne på forside og bagside da de består at enkelte stykker, frem for at skulle lave nye vinkler med sider og bund.

Jeg tegnede forsiden og bagsiden af på krydsfinér efter målene på min tegning. På båndsaven savede jeg så tæt på stregerne som muligt, uden at save på stregerne. Jeg finpudsede på skive pudseren.

Forside og bagside passede fint til rammen på mit nøgleskab. For at holde det hele på plads mens jeg sømmer, kom jeg først lim på kanten og satte en skruetvinge på for at holde bagsiden på plads, mens jeg sømmede.

Jeg brugte nogle forholdsvis små søm. Da mit nøgleskab ikke bliver udsat for de stor belastninger og ikke skal kunne modstå vind og vejr, kunne jeg til dette projekt undvære de galvaniserede søm, som jeg brugte til mit klassiske fuglehus.

 

Forsiden savede jeg over på båndsaven, den øverste del skal sømmes fast mens den nederste del skal fungere som låge.

For at kunne få plads til en kuk-fugl, skar jeg en åbning med dekupørsaven.
Til indersiden skar jeg et lillestykke krydsfinér som jeg limede på, her kan fuglen sidde og kigge ud af åbningen.

Jeg ville gerne have at det kom til at passe helt præcist, men når jeg bare putter lim på og sømmer med det samme i tyndkrydsfinér, rykker det sig med garanti. Derfor limede jeg først, og lod det tørre en smule, hvorefter jeg sømmede det fast.

 Så var jeg klar til at male (første omgang).


Malefasen 1. del
Jeg valgte at male skabet, inden jeg satte låge og tag på, fordi taget skal være sort, og derfor at det nemmest at male dem hver for sig, så slipper man for at skulle rette til med maling, som er kommet ved siden af. Der ud over havde jeg ikke lige nogle hængsler til lågen og ville også gerne have, at der ikke skulle males på hængslerne.

Jeg valgte at male nøgleskabet hvidt med sort tag, da det skulle være nogle farver, som kan passe med de andre farver i et hjem. 


Bygge fasen 2. del
Jeg skar en strimmel krydsfinér, som var lang nok til begge sidder af taget og delte strimlen i to cirka lige store stykker.

 

Da jeg ikke lige havde en vinkel måler, som var i passende størrelse, sleb jeg vinklerne på skivepudseren indtil de passede til hældningen på taver og til hinanden. Jeg lagde stykkerne oven på hinanden på de fik den samme vinkel.  

 

Så kom de til at passe, og var klar til at blive malede. 

´

For at kunne sætte hængsler på blev jeg nødt til at lime et stykke ekstra træ på, der hvor hængslet skulle sidde. Da det ville se tosset ud, hvis der sad et ekstra stykke i den ene side, besluttede jeg, at lave hængsel i bunden af skabet. Jeg fandt er stykke træ i restekassen og på samme måde som med taget, brugte jeg skivepudseren til at lave vinkler, som passede ned i mit nøgleskab. Jeg limede det og lod det tørre med skruetvinge på.

 

Før jeg lavede fordybning til hængslet på mit nøgleskab, øvede jeg mig på et stykke træ fra restekassen. Først savede jeg to snit, hvor hængslet skulle sidde imellem, jeg brugte stemmejern og træhammer til at fjerne træet mellem snittene, og til sidst brugte jeg en fil, for at det blev plant.

 

 

Da limen var tør, kunne jeg lave plads til hængslet, på samme måde som da jeg øvede mig. Da mit nøgleskab har en form, som ikke lige er til at spænde fast i høvlebænken, bliv arbejdsstillingen lidt ubekvem. Men det lykkedes alligevel.

Malefase 2. del
Jeg havde malet taget sort

 

Jeg limede taget på.

 

 

 Her efter malede jeg det ekstra bundstykke hvidt.

Hængsel
Jeg sømmede hængslet fast i bunden.

Og da jeg ikke kunne finde ud af at få sat hængslet fast på lågen på en fornuftig måde, gik jeg direkte til sekundlimen og  brugte en skruetvinge til at holde det sammen, mens det tørrede. 

Lukkemekanisme
Jeg valgte at bruge en magnet lukning, som kendes fra køkkenskabe.  Men på forsiden skulle sidde en porcelænsknop til at åbne med. Jeg ville gerne have havf en helt sort knob, da det havde giver et billede af indslyvningshullet i en almindeligt fuglehus. Men der var ingen i den bryggeforretning jeg kom forbi, så det blev en hvis knop med blomst. Jeg startede med at finde midten af lågen og mærke af til knoppen.

Derefter lagde jeg nogle træstykker ned i fuglehustet, for at understøtte lågen, mens jeg borede hul med søgleboremaskinen.

 



 Hullet bores

 



Skruen puttes igennem og knoppen skrues på.

Jeg borede to huller med den elektriskeboremaskine og skruede magneten fast.

Skruen fra knoppen var nok til at holde lågen fast til magneten, og jeg satte derfor ikke metalpladen på lågen, som man normalt gør.

Det færdige fuglehus

Sådan blev resultatet. Jeg forestiller mig at der indeni skal sættes selvklæbende knager,i det antal og med den placering, som man ønsker.

Bæredygtighed og bæredygtigt design

Jeg vil i dette afsnit se på nogle definitioner af bæredygtighed og bæredygtigt design.

Jeg vil starte med at finde en definition af begrebet bæredygtighed (bæredygtig udvikling), den definition jeg har valgt er den som kom med Brundtland-rapporten i 1987, da denne rapport var med til at sætte bæredygtighed på den internationale dagsorden.

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
Denne definition uddybes med:

"Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Begrebet bæredygtig udvikling indebærer visse grænser - ikke absolutte grænser men begrænsninger som den eksisterende teknologiske situation og sociale organisation pålægger miljøressourcerne, og begrænsninger som hænger sammen med biosfærens evne til at absorbere virkningerne af menneskenes handlinger."

Og videre:

"I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov."

Kilde: Artikel - Begrebet bæredygtig udvikling

   

Senere blev begrebet bæredygtig udvikling lavet om til bæredygtighed, da nogle mente at begrebet bæredygtig udvikling antyder en fortsat udvikling, og dette begreb kan derfor kun bruges om udviklingsprojekter. Vi bruger derfor begrebet bæredygtighed som begreb om menneskelig aktivitet i bred forstand.

Kunst industri museet
Kunst industri museet arbejder med denne model for at beskrive, hvad bæredygtighed er. Bæredygtighed omfatter både en miljø/klima, social/etisk, økonomisk og ånd og skønheds dimension. Mange virksomheder har tendens til at tænke meget på den økonomiske dimension, men for at en produktion er bæredygtig, skal alle dimensioner være tænkt ind. Bæredygtighed er ikke noget, der kan tilføjes i slutningen af en proces, det skal være udgangspunktet for designprocessen 




Kilde: http://designprocessen.dk/baeredygtigt/teori/filosofi/

Miljø/klima dimension
Når der arbejdes med bæredygtige designløsninger tænkes der i hvordan produkterne og produktion han indgå i de naturlige kredsløb og hvordan man kan mindske mængden af drivhusgasser som påvirker Jordens atmosfære. I denne dimension ser man også på hvordan man udnytter de ressourcer vi har til rådighed, og om de passer til vores behov, eller om vi har et overforbrug af naturens ressourcer.
Naturen er ikke et uudtømmeligt lager af ressourcer som fx. olie, metaller, uran og kalk.



Dasign Center Danmark

Da vi var på studietur i efteråret, var vi på Design Center Danmark, hvor denne tabel viser hvor mange år, der er tilbage at nogle forskellige ressourcer, hvis vi fortsætter med at bruge dem, som vi gør nu. Som eksempel kan man se bly, hvor der kun er ressourcer til 42 års forbrug, eller indium som bruges til LCD-skærme, der er kun til 13 års forbrug. Om 13 år skal vi endten have fundet nye reserver gemt på Jorden, fundet et andet stof, som kan erstatte indium eller finde en måde hvorpå vi kan genanvende indiun fra gamle LCD-skærme.

Derudover tænker man i miljø/klima dimensiomen  bl.a. også på, hvor mange kemikalier man udleder under produktionen, hvordan man sætter stoffer i omløb, som ødelægger mennesker og dyrs forplantnings evne ,evt. hvor store skovområder man skal rydde for at få plads til produktionen og hvordan vi kan genanvende og recirkulere ressourcer.

Social/etisk dimension
I denne dimension ses på hvordan arbejdsforholdene er for dem, som arbejder i en virksomhed, har de beskyttelsesudstyr på, når de arbejder med farlige kemikalier, hvordan er deres løn, hvordan er forholdene i forhold til menneskerettighederne, bliver der diskrimineret på baggrund af køn og race, bruger man børnearbejde osv. Her ses også på, hvordan en oproduktion påvirker samfundet omkring fx en fabrik, ledes der spildevand ud, som forringer sundheden hos befolkningen. Ydermere ses på om de færdige produkter indeholder en masse gift- eller farvestoffer, som kommer ud til forbrugerne.  

Økonomisk dimension
Bæredygtige produkter er ofte omkostningsfulde at udvikle da hele produktets "livscyklus" skal gennemtænkes. Derfor handler den økonomiske dimension om at finde ud af, om det er produkter, som der reelt er brug for, fordi ellers kan det ikke betale sig at udvikle det. Der skal være et marked for produktet, det behøver ikke nødvendigvis være et helt nyt produkt for at være bæredygtigt, men hvis det er en ny eller anden udgave af et allerede eksisterende produkt skal det være et godt alternativ til de produkter som allerede findes på markedet. Når man kigger på produktets livscyklus gælder det om at minimere spild og forøge genanvendelses muligheden for de forskellige dele af produktet.

Ånd og skønheds dimension
For at et produkt er attraktivt for forbrugeren, skal det enten have en skønhedsmæssig værdi eller står for noget (ånden), som vi mener er det rigtige. 

Mit fuglehus i et bæredygtigt perspektiv

Nu har jeg ridset nogle definitioner/forståelser af hvad bæredygtighed og bæredygtigt design er op, jeg vil nu udfra disse definitioner se på min proces og produkt med bæredygtighedens briller på.

Da jeg ikke skal sætte mit nøgleskab i produktion, vil jeg ikke fokusere på den økonomiske og sociale dimension men derimod på miljø dimensionen.

Min første ide med at lave et dukkehus, ville have krævet en del mere træ end mit nøgleskab gjorde, og det havde ikke været muligt at finde det i restekassen. Så mit valg med at lave et nøgleskab mindskede træforbruget væsentligt. For at gøre mit produkt endnu mere bæredygtigt kunne jeg have brugt noget mindre forarbejdet træ eller have genanvendt noget træ fra et tidligere produkt.

Malingen jeg har brugt er en vandbaseret plastmaling, som har MALL-koden 00-1, denne kode betyder, at det er den mildeste maling, og denne maling på elever gerne arbejde med. Malingen er den mest miljøvenlige og mindst farlige at indånde.

Hvis man ønsker et andet udtryk på nøgleksbaet er dette muligt. Knoppen kan nemt skrues af, hvis skabet skal males eller man ønsker en anden knop. Der ved kan man med relativt få midler få et anderledes udtryk ved stilskift, i stedet for at skulle lave et helt nyt nøgleskab.

Da jeg gerne ville øve mig i brugen af maskinerne især rundsaven og dens vinkelindstillinger, har jeg brugt alt det elektriske værktøj, jeg kunne komme i nærheden af. Hvis jeg kun havde arbejdet med hånddrevne maskiner havde jeg mindsket CO2 udslippet, og derved sparet atmosfæren og den mængde drivhusgas. Selvom den lille mængde nok ikke gør det store udslag. 


Arbejdet med bæredygtighed i Ny Nordisk Skole

Ifølge Ny Nordisk Skoles manifest skal den:
 
Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Kilde: Ny Nordisk Skole

Det slås her fast, at Ny Nordisk Skole har som mål, at eleverne via undervisningen skal blive medskabere at et bæredygtigt samfundt. For at eleverne får forudsætninger for det, skal de have viden og erfaringer med bæredygtighed gennem skolefagene. Derfor er bæredygtighed et vigtig område at beskæftige sig med inden for håndarbejde/sløjd/håndværk og design, da dette begreb kan tænkes ind i arbejdet med stort set alle emner inden for disse fag. Der vil altid være overvejelser der kan diskuteres fx:
Hvorfor bruger vi dette stof eller denne træsort i stedet for de andre?
Hvorfor laver vi "små" produkter og ikke møbler i sløjd?
Hvordan kan vi mindske spildet af stof, når vi skal klippe ud til en pude?
Hvilken maling er den bedste for miljøet og os selv?

Design to emprove life education
I følge Ny Nordisk Skole skal eleverne lære at tænkte på samfundet, det skal de også i følge Design To Improve Life. Her skal eleverne arbejde innovativt og entreprenant på at finde løsninger, som kan forbedre livet og andre mennesker.

Undervisningsformer, der fokuserer på at understøtte menneskets medfødte evne til at tænke kreativt og visionært, som systematisk udvikler elevernes kompetencer i innovation og entreprenør-skab og dermed styrker deres evne til at finde på nye løsninger, der kan forbedre livet for mennesker. Kilde: Design To Improve Life Education

Dette mener de vil skabe motivation hos eleverne, fastholde dem i uddannelsessystemet samt udvikle deres kompetencer.  Og deres mål er at eleverne vil opleve en vedkommende og kreativ læreproces, der motiverer og ruster dem til at spille en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens samfund. Kilde: Design To Improve Life Education