onsdag den 19. december 2012

Veloverstået praktik


Så er min 4.årspraktik slut, det har været en spændende, udfordrende, presset, lærerig og hyggelig praktik. Jeg har taget nogle billeder af det eleverne har fået kreeret i mine forløb.



 

 

 

søndag den 2. december 2012

Glædelig 1. søndag i advent


Og i den anledning måtte jeg lige lave et stykke julepynt. Det blev til en julestjerne til vinduet.
 

Julesok


På juleværkstedet kunne vi vælge at arbejde med stencils og tryk, filte, lave julepynt af træ og sy en julesok med broderi. Jeg valgte at sy en julesok, og det værksted stod Dilan for. Vi blev præsenteret for forskellige slags broderi og kunne vælge hvilke, der skulle på vores sok.







Jeg valgte at brodere en grangren og nogle stjerner, da det jo var et juleværksted. Jeg brugte knapper til snemændene, da det ville tage meget lang tid at få den røde farve dækket helt, og det giver en sjov effekt.

mandag den 26. november 2012

Hylde til praktikken


Jeg skal i min praktik have et hold 5. klasseselever i sløjd, hvor jeg har besluttet, at vi skal lave en hylde med hyldeknægte. Det er min idé, at eleverne med dekupørsav skal save et mønster, de selv har designet og derved give deres hylde deres eget præg.  

Jeg skulle selvfølgelig igennem samme proces, som jeg vil udsætte eleverne for. Og her er min hylde...

tirsdag den 13. november 2012

Julefilt til praktikken


I min praktik skal jeg filte med et hold af 4. klasseselever. Da praktikken ligger op til jul, har jeg valgt, at de skal filte julepynt.

torsdag den 18. oktober 2012

Home Sweet Home


 

Når jeg tænker tilbage på hvor mange ting, sager, dimser og dutter jeg har slæbt med hjem fra skole og fritidsklub i årenes løb, synes jeg, det er fantastisk at mine forældre og bedsteforældre har kunnet finde plads til det alt sammen. Det er utroligt, hvor meget jeg fik produceret i løbet af de år. Det var dog meget sjældent jeg lavede noget, som jeg selv gerne ville bruge eller have på mit værelse, der blev mest fokuseret på at det skulle kunne gives væk som gaver.

Til vores Home Sweet Home projekt skulle vi lave et produkt, som vi kunne tænke os at have derhjemme, og som vi gerne ville sætte et personligt præg på. Et unikt produkt som ifølge Mette ikke måtte være større end en pude eller den traditionelle cd-kasse. Vi fik samtidig muligheden for at afprøve en ny teknik; tekstiltryk.

søndag den 14. oktober 2012

Maskinbroderi


I forbindelse med vores første studieopgave, som er et smykke, blev vi introduceret til en ny teknik; maskinbroderi.


Maskinkursus

For at kunne blive uddannet sløjdlærere skulle vi alle igennem det obligatoriske maskinlære-kursus, som Kurt stod for. Vi skulle stifte bekendskab med afretterhøvl, tykkelseshøvl og rundsavens muligheder og begrænsninger. Vi skulle i den forbindelse lave en trækasse med en bund, som lægges ind i en not.

Knytte


Der skulle lige prøves kræfter med knytning, som vi nok alle kender, enten fra håndarbejde i skolen eller fra de utallige eftermiddage i fritidsordningen eller klubben.

søndag den 16. september 2012

Filtning



 

Filtning er en gammel teknik, som kan få uldfibre til at hænge sammen i en blivende flade. Der findes forskellige teknikker, den gamle traditionelle teknik er, hvor ulden bearbejdes til en sammenhængende flade eller form ved brug er sæbevand og bevægelse, vådfiltning. Senere er filtenålen kommet til, det er en lille nål med nogle skråsnit, som griber fat i uldens fibre og trækker dem ned gennem de andre fibre i materialet, derved bliver ulden filtet sammen og bliver kompakt. Ulden som jeg har brugt til mine kreationer kaldes karteflor. Ulden er vasket, kartet og evt. farvet, efter det er blevet klippet af fåret.

Indkøbsnet med lomme




Bogstav udskåret med dekupørsav



mandag den 10. september 2012

Hvad er design?


Når vi ser os om i dagens Danmark er stort set alt designet; lamper, borde, stole, briller, tøjet vi har på, flaskerne vi drikker af, bilerne vi kører i – ja, sågar den lyd der kommer, når vi smækker bildøren, er designet.
Udvider vi begrebet design til ikke kun at omfatte materielle ting, findes der mennesker og dyr, som er designet, ved enten at have fået tilført eller fjernet bestemte egenskaber eller ved at være en nøjagtig kopi af et foregående individ.
I denne sammenhæng vil jeg dog se på design af materielle ting.
Jeg ser design som et produkt der er tænkt over, altså at nogen har haft nogle tanker og ideer som grundlag for udviklingen af et bestemt produkt eller en bestemt ting.
Et godt design for mig er et design som lever op til dets funktion. Æstetikken er en smule underordnet efter min mening. Selvfølgelig hvis designets funktion er at stå i en stue og se kønt ud er æstetikken en forudsætning for funktionen. Men hvis designets funktion er at det skal bruges et kort øjeblik og derefter gemmes af vejen, er dets æstetiske udtryk mindre vigtigt.