Snit en kniv
Den første teknik, vi skulle prøve kræfter med, var
snitning. Vi skulle snitte et knivskæfte af friskt træ fra rødellen. Vi skulle
arbejde med friskt træ, da det er anderledes og nemmere at snitte i end tørt
træ.
Vi savede et stykke (ca. 20 cm.) af det tre, som Kurt havde
fældet. Derefter flækkede vi det, ved brug af en økse og en træhammer, i fire
stykker.
Inden knivbladet kunne bankes ned i træet til skæftet,
skulle enden af bladet, anglen, slibes spids.
Når anglen skal bankes ned i træklodsen, er det vigtigt, at
den følger årene i træet, da træet ellers flækker. For ikke at skære sig på
knivbladet, mens man snitter, folder man et stykke gaffatape omkring. Når man
snitter, snitter man som hovedregel væk fra sig selv og holder albuerne ind mod
kroppen. Det sikrer, at man ikke snitter i andre, at man har den bedste
arbejdsstilling og bruger færrest kræfter.
Skeden laves af birkebark.
Knage
Af den friske rødel klippede jeg med en grensaks et stykke
med to sidegrene. Med en høvl gjorde jeg siden uden grene plan, jeg snittede de
afklippede flader runde ved brug af en snittekniv. Til sidst borede jeg to
huller som skulle bruges ved ophængning.
Jeg valgte at beholde barket på da jeg synes det er pænt og
ville passe godt til den hvide væg, som den hænger på.
Smørekniv
Der begyndes som ved fremstillingen af knivskæfte, men i
stedet for at dele klodsen i 4, deles den yderligere, til man får en blok i en
passende tykkelse til en smørekniv. Man kan også bruge snittebænken til at gøre
klodsen tyndere.
Jeg tegnede formen, som jeg ønskede, kniven skulle have og
begyndte at snitte. Det er ikke hele klodsen, som bruges til kniven, men jeg saver
det ikke væk endnu, da det er godt at holde i. Undervejs bruger jeg
snittebænken til at gøre min kniv tyndere og tyndere, til den får en passende
tykkelse. Jeg slutter af med at slibe den med sandpapir.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar